Ophavsret © 2010 Novell, Inc.
Det er tilladt at kopiere, distribuere og modificere dette dokument ifølge betingelserne i GNU Free Documentation License, Version 1.2 eller enhver senere version, der udgives af Free Software Foundation; uden nogen ufravigelige sektioner, ingen forsidetekst og ingen bagsidetekst. En kopi af licensen er includeret som filen fdl.txt.
Udgivelsesnoterne er under konstant udvikling. Download den nyeste version under test af internetforbindelse eller se http://www.suse.com/relnotes/i386/openSUSE/11.3/RELEASE-NOTES.en.html.
Disse udgivelsesnoter dækker de følgende områder:
Installation: Læs dette hvis du vil lave en frisk installation.
Generelt: Information som alle bør læse.
Systemopgradering: Problemstillinger relateret til processen hvis du kører en systemopgradering fra den forrige udgivelse til denne openSUSE-version.
Teknisk: Denne sektion indeholder et antal tekniske ændringer og forbedringer for den erfarne bruger.
Utilg.
Hurtigstart-guides til installation vejleder dig trin-for-trin gennem installationsprocessen.
I Start-Up findes information om installation og basal systemkonfiguration.
Reference dækker udrulning, administration og systemkonfiguration i detaljer og forklarer hvordan diverse netværkstjenester sættes op.
KDE og GNOME Quick Start giver en kort introduktion til skrivebordsmiljøerne og nogle af de centrale programmer der kører i dem.
KDE og GNOME User Guide hjælper dig gennem brug og konfiguration af skrivebordsmiljøerne og hjælper dig med at udføre centrale opgaver.
Application Guide introducerer dig til de centrale skrivebordsprogrammer såsom webbrowsere, e-mail-klienter, kontorprogrammer og samarbejdsværktøjer såvel som grafik- og multimedieprogrammer.
Security Guide introducerer basale koncepter indenfor systemsikkerhed og dækker sikkerhedsaspekter både lokalt og på netværket.
LXDE leverer et letvægtsskrivebordsmiljø til gamle computere med begrænsede hardware-ressourcer.
pcmanfm og libfm (LXDE File Manager og dets vigtigste bibliotek) er udgivet som RC1-versioner og vil blive opdateret med officielle opdateringer (stabile versioner) så snart som muligt.
I nogen tid har smbfs ikke længere været en del af kernen. Cifs-komponenten har erstattet den. For at undgå forvirring med navnet på tjenesten, har vi endelig omdøbt den derefter.
Under opgradering af et system med pakken samba-client installeret, vil tjenestens status blive gemt, /etc/samba/smbfstab migreret til /etc/samba/cifstab, og tjenestens tilstand genskabt, om nødvendigt.
Nøgleordene "sha256"/"sha2_256" konfigurerer nu kernen med 128-bit-trunkering, i modsætning til ikke-standard 96-bit-trunkeringen der blev brugt i tidligere udgivelser. Hvis du er afhængig af et 96-bit trunkeringsskema, så brug det ny "sha256_96"-nøgleord—dette vil måske være nødvendigt hvis du vil etablere forbindelse med en gammel kerne (openSUSE 11.2 eller ældre).
Ændr i så fald forbindelsesindstillingerne til den gamle og ikke-standard 96-bit trunkering i ipsec.conf på det ny system:
esp=aes128-sha256_96
Der er også en inkompatibel StrongSwan-ændring. IPComp i tunneltilstand blev rettet til at fjerne den duplikerede outer header. Denne ændring gør IPComp-forbindelser i tunneltilstand inkompatible med tidligere udgivelser. Deaktivér komprimering ved sådanne tunneller.
Med openSUSE 11.3 skifter vi til KMS (Kernel Mode Setting) for Intel-, ATI- og NVIDIA-grafikkort, hvilket nu er vores standard. Hvis du støder på problemer med KMS-driverunderstøttelsen (intel, radeon, nouveau), så deaktivér KMS ved at føje nomodeset til kernens boot-kommandolinje. For at angive dette permant, føjes det til kerne-kommandolinjen i /boot/grub/menu.lst. Dette tilvalg sørger for at det det passende kernemodul (intel, radeon, nouveau) indlæses med modeset=0 i initrd, dvs. KMS deaktiveres.
I de sjældne tilfælde hvor indlæsning af DRM-modulet fra initrd er et generelt problem og ikke relateret til KMS, er det endda muligt at deaktivere indlæsning af DRM-modulet i initrd fuldstændigt. For at gøre dette så sæt sysconfig-variablen NO_KMS_IN_INITRD til yes via YAST, hvilket så genopretter initrd bagefter. Genstart din maskine.
Med Intel uden KMS falder X-serveren tilbage til fbdev-driveren (intel-driveren understøtter kun KMS). Alternativt findes der driveren "intellegacy" (pakken xorg-x11-driver-video-intel-legacy package), som stadig understøtter UMS (User Mode Setting). Redigér /etc/X11/xorg.conf.d/50-device.conf for at bruge den, og ændr driver-indgangen til intellegacy.
Med ATI-kort med tidsvarende GPU'er faldes tilbage til radeonhd. Med NVIDIA uden KMS bruges nv-driveren (nouveau-driveren understøtter kun KMS).
Programmet mount.cifs der bruges til at montere Samba/CIFS delte ressourcer vil ikke kunne køre som et setuid root-program. mount.cifs har været ramt af flere sikkerhedsfejl der er opstået fordi nogle af brugerne har brugt det som et setuid root-program. For eksempel kræver værktøjer som smb4k i distributionen mount.cifs setuid root. Så der er en risiko for at brugere af sådanne værktøjer sætter setuid-bitten. Dette program er ikke blevet efterprøvet grundigt for sikkerhed og Samba-holdet anbefaler kraftigt at det ikke installeres som et setuid root-program på nuværende tidspunkt.
For at gøre dette meget klart, deaktiverer denne udgivelse tvangsmæssigt muligheden for at mount.cifs kan køre som et setuid root-program. Folk er velkomne til selv trivielt at løse dette, ved at sætte CIFS_DISABLE_SETUID_CHECK til 1, men de gør dette på eget ansvar.
Et sikkerhedseftersyn og re-design af dette program, af Samba-holdet, er i gang.